Bagt kartoffel med røget sild, cremefraiche, purløg og rødløg

Til fire personer skal du bruge:

  • 4 store bagekartofler
  • 2 røgede sild
  • 2 dl cremefraiche
  • 1 rødløg
  • ½ dl æbleeddike
  • Salt og friskkværnet peber

Vask kartoflerne og læg dem i et ildfast fad, drys med lidt salt og kom dem i ovnen i ca. 1 time ved 180 grader til de er møre.
Mens kartoflerne bager, ordnes de røgede sild, ved at pille så mange ben som muligt ud og holde silden i pæne store stykker.

Tag kartoflerne ud af ovnen, skær et kryds i dem og giv et lille tryk, så de åbner sig.

Kom kartoflerne på en tallerken og anret med cremefraiche, røgede sildestykker, syltet rødløg og fintskåret purløg på toppen. Servér med det samme, så kartoflen er varm og det hele ”smelter” lidt sammen.

Syltet rødløg

Pil rødløgene, halvér dem og snit dem fint. Kom de snittede rødløg op i en skål, drys med lidt salt og eddike, vend det godt rundt godt rundt og lad dem trække min. 20-25 min. inden brug. Gerne længere.

Sildebranchen
Axeltorv 3
1609 Kbh V
© Connected – ALL RIGHTS RESERVED
Denne side bruger cookies, klik OK for at acceptere dette.