Sild marineret med kirsebær, sort peber og lakridsrod, hertil cremefraiche, rødløg og kapers

Til otte personer skal du bruge:

  • 8 marinerede sild fra glas
  • 2 dl æbleeddike
  • 2 dl saft fra syltede kirsebær
  • 1 dl syltede kirsebær
  • 200 g sukker
  • 2 dl vand
  • 10 hele sort peber
  • 1 lakridsrod
  • 5 laurbærblade
  • 1 rødløg
  • 16 stk. kapersfrugter
  • 2 dl cremefraiche 38 %
  • Dild
  • 4 skiver godt rugbrød

 

Kom eddike, sukker, vand, kirsebærsaft og krydderier op i en gryde og bring den i kog. Tag gryden af varmen, når det koger og lad lagen køle lidt af. Kom kirsebær op i lagen og sæt den nu i køleskabet, så den bliver helt kold.

Kom sildefileterne op i lagen og lad dem stå 1-2 døgn før de tages i brug, kan også sagtens stå 1-2 uger og trække smag.

Pil rødløget og snit det i helt fine skiver.

Kom en skive rugbrød på tallerkenen, kom et par sildefileter på rugbrødet med en god klat cremefraiche, lidt kirsebær fra lagen, lidt fintsnittet rødløg, kapersfrugt og pynt til sidst med dild.

Sildebranchen
Axeltorv 3
1609 Kbh V
© Connected – ALL RIGHTS RESERVED
Denne side bruger cookies, klik OK for at acceptere dette.