Sushi-sild som shiso wrap og marinerede ris

Til 4 personer:

4 ultrafriske sild i filet – snak evt. med din fiskehandler

20 stk. shisoblade (kinesisk bladmynte)

2 dl sushiris

3 dl vand

2-3 spsk. soyasovs

2 spsk. mayonnaise

1 spsk. sesamolie

1-2 spsk. stærk chilisovs (gerne Sriracha)

1 spsk. ristede sesamfrø

1 spsk. riseddike (alternativt anden mild, hvid eddike)

40g kinaradisespirer eller daikonspirer (alternativt kan alm. kinaradise/radisse i tynde strimler eller andre spirer bruges)

Revet frisk peberrod

Fremgangsmåde:

Fisken krydres med salt og trækker koldt i 30 min. – det anbefales at alt fisk, der serveres råt, indfryses natten over, gør dette efter saltning. Herefter skæres fisken i tynde skiver og anrettes med kinaradisespirer og peberrod

Risene skylles godt af flere omgange, indtil vandet forbliver klart. Derefter koges de med det afmålte vand i 4 – 5 min. og trækker under låg i yderligere 15 min., derefter sættes de til side indtil stuetemperatur.

De tempererede ris vendes nu sammen med soyasovs, mayonnaise, sesamolie, sesamfrø, chilisovs og eddike.

Brug shisobladene som ”indpakning” til en lille spsk. marinerede ris. Dæk med den rå sild, kinaradisespirer og frisk peberrod.

Sildebranchen
Axeltorv 3
1609 Kbh V
© Connected – ALL RIGHTS RESERVED
Denne side bruger cookies, klik OK for at acceptere dette.